
§ 1 Navn
1.1 Foreningens navn er UTF Danmark
§ 2 UTF Danmarks formål
2.1 At fremme det kollegiale sammenhold mellem foreningens medlemmer
2.2 At fremme gensidig støtte til løsning af fælles uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver blandt medlemmerne
2.3 At medvirke til at kvalitets- og kompetencesikre uroterapeutens arbejdsområde
2.4 At medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse.
2.5 At opmuntre til og medvirke ved udvikling af uroterapi
§ 3 Medlemskab og stemmeret
3.1 Medlemskab
Som medlemmer kan optages personer, der kan optages i UTF og som har gennemgået og bestået eksamen i uroterapi.
3.2 Medlemskab for studerende
Studerende, som er under uddannelse til uroterapeut, har ret til medlemskab
3.3 Stemmeret
Alle medlemmer har stemmeret
§ 4 Indmeldelse
4.1 Indmeldelse sker skriftligt til kassereren eller ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen
§ 5 Udmeldelse
5.1 Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren
§ 6 Kontingent
6.1 Generalforsamlingen kan fastsætte et kontingent for foreningen
6.2 Såfremt det er fastsat, at der skal betales kontingent, fastsætter generalforsamlingen kontingentets størrelse
6.3 Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for kontingent opkrævning
6.4 Et medlem udelukkes af foreningen på grund af kontingentrestance, hvis der ikke er betalt medlemsafgift indenfor 2 på hinanden følgende år
§ 7 Generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed
7.2 Adgang til generalforsamlingen har medlemmer af UTF Danmark, som har betalt kontingent.
7.3 Generalforsamlingen afholdes én gang årligt i forbindelse med årsmødet den første
fredag-lørdag i november måned
Indkaldelsen skal være medlemmerne i hænde 3 uger før generalforsamlingen
Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde 8 dage før generalforsamlingen
7.4 Dagsorden:
Dagsordenen foreslås af UTF Danmarks bestyrelse og godkendes af medlemmerne til generalforsamlingen
Dagsordenen skal indeholde:
- mødet åbnes af UTF Danmarks formand
- registrering af stemmeberettigede medlemmer
- valg af dirigent og referent
- formandens beretning
- gennemgang af regnskab
- revisionsberetning
- budgetforslag samt godkendelse
- bestyrelsens forslag til aktiviteter det kommende år
- valg af bestyrelsesmedlemmer, revisorer og evt. udvalg
- indkomne forslag
- referat fra UTF og regionale grupper
- tid og sted for næste årsmøde
- eventuelt
- mødet afsluttes
7.5 Valg
Hver valgberettiget har én stemme. Ved afstemning gælder håndsoprækning eller hemmelig afstemning. Ved lige antal afgivne stemmer foretages omvalg.
Gentages valgresultatet, er det formandens stemme, som er udslagsgivende. Hemmelig afstemning kan ønskes af de stemmeberettigede
7.6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan komme på tale, hvis det besluttes af UTF Danmarks bestyrelse eller ønskes af mindst 25 % af medlemmerne
§ 8 Bestyrelsen
8.1 Bestyrelsen skal bestå af 5 medlemmer samt 1 suppleant
8.2 Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Det bør dog tilstræbes, at formand, næstformand og kasserer ikke går samtidigt
8.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær
8.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden
8.5 Formanden og kassereren tegner foreningen
8.6 Blandt bestyrelsesmedlemmerne vælges en repræsentant, der skal stille op til valg i UTF`s bestyrelse.
8.7 Udtræder UTF bestyrelsesmedlemmet af UTF Danmarks bestyrelse, inden valgperioden i UTF er udløbet, fortsætter medlemmet som hvilende medlem af UTF Danmarks bestyrelse, indtil medlemmet ved førstkommende UTF-valg kan udtræde af UTF-bestyrelsen.
§ 9 Valg
9.1 Valg til bestyrelsen finder sted i forbindelse med generalforsamlingen hvert år
9.2 De nærmere bestemmelser vedrørende kandidatanmeldelse og valgprocedure fastsættes af bestyrelsen
9.3 I lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, i ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.
9.4 Ved valget, vælges først bestyrelsesmedlemmerne. Dernæst afholdes yderligere en afstemning, hvor suppleanten vælges.
§ 10 Revisorer
10.1 Valg af revisor samt suppleant for denne finder sted på generalforsamlingen
§ 11 Samarbejde
11.1 UTF Danmark kan indgå et formaliseret samarbejde med lignende foreninger efter bestyrelsens godkendelse
§ 12 Vedtægtsændringer
12.1 Ændring af UTF Danmarks vedtægter skal besluttes på generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer
12.2 Vedtægtsændringer skal godkendes af UTF’s bestyrelse
§ 13 Eksklusion
Medlemmer, som miskrediterer eller på anden måde modarbejder UTF Danmarks interesser, kan ekskluderes af en enstemmig bestyrelse
§ 14 Opløsning
14.1 Opløsning af UTF Danmark sker, hvis mindst 90 % af de stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen kræver dette
14.2 Ved opløsning af UTF Danmark skal eventuelle økonomiske midler overføres til UTF’s bestyrelse
§ 15 Ikrafttrædelse
15.1 Vedtægter træder i kraft pr. 6.november 1999.
15.2 Vedtægtstilføjelser træder i kraft pr. 5.november 2005.
15.3 Vedtægtsændring træder i kraft pr. 5.november 2010.
15.4 Vedtægtsændring træder i kraft pr. 4.november 2011.
15.5 Vedtægtsændring træder i kraft pr. 2.november 2024.
